Store forandringer hos Guldsmed Gindeberg i Horsens
Sønnike har overtaget butikken, der desuden er flyttet fra Graven og hen til "solsiden tæt ved Torvet".
- Nu er vi flyttet til " solsiden tæt ved Torvet". Her er en fantastisk god stemning på Søndergade -her er hyggeligt -og vi får mange flere spontane kunder ind i butikken, fortæller Brian Gindeberg, der desuden designer sine egne smykker, som er blevet solgt i hele Danmark.
Graven, hvor butikken tidligere lå, har udviklet sig til først og fremmest at være en restaurantgade, og det var ikke godt for forretningen.
Brian Gindeberg fortæller, at butikken nu vil øge sit fokus på de yngre kunder - dog uden at sætte forholdet til de loyale kunder på spil.